Vinduers CO2-regnskab: Produktion, brug og genbrug i overblik
7 minutters læsning
Vinduers CO2-regnskab består af tre faser: produktionen (grå energi til profiler, glas og beslag), brugen (varmetab gennem årtier) og endt levetid (genbrug eller bortskaffelse). I opvarmede boliger præger brugsfasen regnskabet kraftigt, og derfor er gode isoleringsværdier vigtige. Genbrug sænker produktionens fodaftryk markant: Ifølge en myclimate-undersøgelse sparer et ton vinduesprofil af PVC-genbrugsmateriale ca. 2 t CO2 i forhold til nyt materiale.
De tre faser i vinduers CO2-regnskab
| Fase | Hvad tæller | Justeringsmuligheder |
|---|---|---|
| Produktion | Råstoffer, energi til profiler og glas, transport | Andel af genbrugsmateriale, materialeeffektivitet, transportveje |
| Brug | Varmetab gennem karm, glas og tilslutning, solvarme | Uw-værdi, g-værdi, lufttæt montering, levetid |
| Endt levetid | Nedtagning, genbrug, bortskaffelse | sortsrene fraktioner, tilbagetagningsordninger |
Et fuldstændigt livscyklusregnskab medtager alle tre faser. Til det formål findes der miljøvaredeklarationer (EPD), som bygger på standarder for byggevarer. Spørg målrettet efter sådan dokumentation, når klimaregnskabet er vigtigt for dig.
Produktion: grå energi i profil, glas og beslag
Plastprofiler
PVC fremstilles af bestanddele fra råolie eller naturgas samt salt. Energiforbruget til nyt materiale er betydeligt. Genbrugsinitiativet Rewindo, der støttes af de tyske producenter af plastprofiler, bestilte i 2023 en undersøgelse hos myclimate Deutschland, som er kvalitetssikret af Sustainum Institut. Resultaterne pr. ton vinduesprofil:
| Nøgletal pr. ton profil | Ny PVC | PVC-genbrugsmateriale |
|---|---|---|
| Energibehov | 18.453 kWh | 3.814 kWh |
| CO2-fodaftryk | 2,69 t CO2e | 0,7 t CO2e |
Det svarer til en besparelse på ca. 14.600 kWh energi og ca. 2 t CO2 pr. ton. Rewindo oplyser desuden, at gentagen genbrug ikke har negative følger for PVC'en. Læs mere om levetid i artiklen Plastvinduer: levetid og genbrug.
Aluminiumsprofiler
Primæraluminium er meget energikrævende. Desto vigtigere er genbrug: Initiativet A|U|F (Aluminium und Umwelt im Fenster- und Fassadenbau, dvs. aluminium og miljø i vindues- og facadebyggeri) oplyser, at sekundæraluminium kun kræver ca. 5 procent af den energi, som primæraluminium kræver i produktionen. Ifølge egne oplysninger har A|U|F-systemet i 2025 genbrugt ca. 60.000 tons aluminium og dermed sparet ca. 320.000 tons CO2. Aluminiumsvinduer med en høj andel genbrugsmateriale kan derfor have et markant bedre produktionsregnskab end vinduer af primærmetal.
Materialesammenligning med fornuft
Generelle udsagn som „træ er altid mere klimavenligt end plast“ eller „aluminium er altid dårligt“ er for unuancerede. Afgørende er andelen af genbrugsmateriale, energikilden i produktionen, levetid, vedligeholdelsesbehov og genbrugsvej. Et trævindue, der jævnligt skal males og udskiftes efter få årtier, kan klare sig dårligere end forventet; et aluminiumsvindue af overvejende sekundærmateriale kan klare sig bedre. Sammenlign derfor konkrete produkter ud fra deres miljøvaredeklarationer frem for efter materialeklichéer. Valget af materiale generelt behandles i artiklen Plast eller aluminium.
Glas og beslag
Tredobbelt glas betyder mere glas pr. kvadratmeter end tolagsglas og dermed mere grå energi. Til gengæld giver det mindre varmetab i brugsfasen. Hvordan de to ting regnes sammen i det samlede regnskab, viser produktrelaterede livscyklusvurderinger for det konkrete vindue. Beslag af stål og zink udgør forholdsvis små poster, men kan let genbruges.
Brug: Her er varmeisoleringen afgørende
Et vindue bliver ofte siddende i bygningen i årtier. I den tid summerer varmetabet sig. Formlen kender du fra artiklen Spar på varmeregningen med nye vinduer: forskel i U-værdi × areal × graderimer (kKh). Hver sparet kilowatttime varme undgår – afhængigt af energikilden – CO2-udledning.
Tre faktorer gør forskellen:
- Uw-værdi: En lav værdi reducerer transmissionstabet. Grundlæggende viden finder du i artiklen Uw, Ug, Uf.
- g-værdi: På sydvendte facader kan vinduerne i fyringssæsonen indfange solenergi. Detaljer i artiklen g-værdi og lystransmission.
- Monteringskvalitet: En lufttæt tilslutning med få kuldebroer sørger for, at værdierne også opnås i indbygget tilstand.
Når andelen af vedvarende varme stiger – for eksempel med varmepumper og grøn strøm – falder CO2-udledningen pr. kilowatttime. Så fylder produktionsfasen relativt mere, og genbrug bliver endnu vigtigere.
Endt levetid: Genbrug i stedet for losseplads
Plastvinduer
Rewindo driver et landsdækkende system med indsamlingslogistik og genbrugsteknik. Ifølge egne oplysninger blev der i 2025 udvundet over 58.000 tons genbrugsmateriale fra gamle vinduer. Gamle vinduer, rullskodder og døre af PVC kan afleveres i råtilstand med glas, beslag og tætningslister; døre dog uden glas og dørblad. Til små mængder under ti vinduer anbefaler Rewindo regionale modtagesteder.
Aluminiumsvinduer
Aluminium har en høj materialeværdi og sendes derfor som regel til metalgenbrug. A|U|F organiserer et lukket kredsløb fra nedtagning over sortering og omsmeltning til ny profil.
Trævinduer og glas
Gamle trævinduer er ofte behandlet med maling og træbeskyttelsesmidler og bortskaffes derfor separat. Termoruder hører ikke hjemme i glascontaineren til emballageglas. Praktiske råd om nedtagning finder du i artiklen Fjern og bortskaf gamle vinduer.
Reparere, beholde eller udskifte?
Set med klimaøjne er det „grønneste“ vindue ofte det, der allerede sidder i huset – så længe det isolerer og tætner tilstrækkeligt. Før du udskifter velfungerende, forholdsvis nye vinduer, er det værd at se på reparationer: justering af beslag, udskiftning af tætningslister, udskiftning af en termorude med kondens. Artiklerne Skift vinduestætning og Dug i mellemrummet i ruden viser, hvad der er muligt.
Anderledes forholder det sig med gamle vinduer med enkeltlagsglas eller tidlige termoruder. Deres varmetab er så højt, at en udskiftning som regel giver mening både energimæssigt og klimamæssigt. Så er det vigtigt, at de gamle vinduer ikke bare ender som byggeaffald, men afleveres til genbrug – så lukkes kredsløbet, og de gamle profiler kan blive til nye.
Køb vinduer klimabevidst: det kan du være opmærksom på
- Lang levetid: Et vindue, der holder i 40 år, fordeler sin grå energi over flere år. Robuste beslag og udskiftelige tætningslister forlænger levetiden.
- God varmeisolering: Uw-værdier, der som minimum opfylder tilskudskravene, betaler sig i brugsfasen.
- Andel af genbrugsmateriale: Spørg profilproducenten om genbrugsmateriale i profilkernen eller om sekundæraluminium.
- Miljøvaredeklarationer: EPD'er gør regnskaberne sammenlignelige.
- Tilbagetagning: Aftal ved vinduesudskiftningen, at de gamle vinduer afleveres til et genbrugssystem.
- Transportveje og samlet levering: Fælles levering af alle elementer sparer kørsel.
Et sidste punkt: Hold øje med udsagn, der er dokumenteret. Begreber som „klimaneutral“ eller „bæredygtig“ siger ikke meget uden angivelse af systemgrænser, beregningsgrundlag og uafhængig kontrol. Seriøse producenter oplyser datagrundlaget for deres påstande.
Tjekliste
- Prioritér levetid og varmeisolering som de vigtigste løftestænger.
- Spørg efter EPD og andel af genbrugsmateriale.
- Sørg for monteringskvaliteten – det er den eneste måde, nøgletallene virker på.
- Aftal skriftligt nedtagning og genbrug af de gamle vinduer.
- Reparér velfungerende vinduer først, før du udskifter dem.
Vinduer med gode isoleringsværdier og holdbare komponenter finder du i vores vinduesoversigt. Dit drømmevindue sammensætter du derefter i konfiguratoren.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken fase er vigtigst for et vindues CO2-regnskab?
Det afhænger af bygningen. I opvarmede boliger skyldes en stor del af klimapåvirkningen varmetabet over den lange brugsperiode. Produktion og genbrug bestemmer den såkaldte grå energi og fylder mere, jo bedre bygningen er isoleret.
Hvor meget CO2 sparer genbrugs-PVC i vinduesprofiler?
Ifølge en myclimate-undersøgelse for Rewindo fra 2023 udleder et ton vinduesprofil af genbrugsmateriale ca. 0,7 t CO2e, mens profil af ny PVC udleder ca. 2,69 t CO2e. Det svarer til en besparelse på ca. 2 t CO2 pr. ton.
Hvor godt kan aluminium fra vinduer genbruges?
Meget godt. Initiativet A|U|F oplyser, at sekundæraluminium kun kræver ca. 5 procent af den energi, som primæraluminium kræver i produktionen.
Hvor afleverer jeg gamle plastvinduer miljørigtigt?
Hos genbrugspartnere og regionale modtagesteder under initiativet Rewindo. Her kan vinduerne også afleveres med glas, beslag og tætningslister.
Kilder
- Rewindo/myclimate: Energibesparelse og CO2-fodaftryk for genbrugs-PVC (2023)(åbner i ny fane)
- Rewindo: Informationsmateriale og genbrug af plastvinduer i tal 2025(åbner i ny fane)
- A|U|F – Aluminium og miljø i vindues- og facadebyggeri(åbner i ny fane)
- Rewindo: Genbrugsvirksomheder og modtagesteder(åbner i ny fane)
- Forbrugerrådgivningen (Verbraucherzentrale): Regneeksempler (beregning med kKh)(åbner i ny fane)
Klar til dit projekt?
Konfigurer dine produkter efter mål, og se prisen med det samme – eller skriv dine spørgsmål til os.