Gå til indholdet

Kun for erhvervskunder (B2B) · Alle priser netto ekskl. moms

AluKun

Pergola statik: Sådan hænger spændvidde, stolper og fundamenter i en aluminiumspergola sammen

7 minutters læsning

Statikken i en pergola besvarer et enkelt spørgsmål: Kan konstruktionen sikkert føre alle belastninger ned i jorden? Tre justeringsmuligheder er afgørende – den frie spændvidde for bjælker og lameller, antallet og placeringen af stolper samt fundamenterne eller vægtilslutningen. Dimensioneringen bygger på egenvægt samt sne- og vindlast på stedet. Jo større spændvidde, desto kraftigere skal profilerne være, eller desto flere stolper er nødvendige.

Hvilke belastninger virker på en pergola

En statiker ser samtidig på flere typer last:

Last Hvor den kommer fra Særligt ved pergolaer
Egenvægt Profiler, lameller, motor, belysning, screens forholdsvis lav ved aluminium
Snelast Snelastzone og terrænhøjde afgørende ved flade lamel­tage
Vindlast Vindzone, terræn, højde Sug og tryk på tag og sideelementer
Tillægslaster Glasvægge, terrassevarmere, planter skal være kendt på forhånd

Snelasten bestemmes efter DIN EN 1991-1-3 med nationalt anneks, vindlasten efter DIN EN 1991-1-4 med nationalt anneks. Begge standarder er indført via de tekniske byggebestemmelser. Detaljer om snelast kan du læse i artiklen Snelast på pergolaer, og om vindlast i artiklen Vindlast og pergola.

Pergola statik: spændviddens rolle

Spændvidden er den frie længde mellem to understøtninger – ved en pergola som regel mellem to stolper. Den har større betydning, end man tror: Nedbøjningen af en bjælke under jævnt fordelt last stiger ikke proportionalt, men med fjerde potens af spændvidden. Fordobles den frie længde, bliver nedbøjningen mangedoblet.

For lamel­tage betyder det:

  • Lamellernes længde: Lamellerne spænder over pergolaens bredde eller dybde. Hvert system har en maksimal lamellelængde, hvor det stadig kan bære de angivne laster.
  • Bjælkelængde: Rammebjælkerne, som lamellerne er lejret i, spænder over afstanden mellem stolperne.
  • Kobling: Store pergolaer sammensættes af flere felter. Ved overgangene står ekstra stolper eller mellembjælker.

Stolper: hvor mange og hvor?

En fritstående pergola står som regel på fire hjørnestolper. Bliver spændvidden for stor, kommer der en midterstolpe til. I AluKun-konfiguratoren sker det automatisk: Overskrider den valgte bredde den frie spændvidde, som profilsystemet er udlagt til, tilføjer konfiguratoren den nødvendige stolpe. Du kan også frivilligt vælge ekstra stolper, fx af hensyn til udseendet eller til sideelementer.

Det bør du være opmærksom på ved planlægning af stolperne:

  • Gangarealer: Stolper bør ikke stå foran terrassedøre eller midt i siddearealet.
  • Afvanding: Mange lamel­tage leder regnvand væk gennem stolperne. Deres placering afgør, hvor vandet løber ud.
  • Sideelementer: Screens og glasskydevægge monteres mellem stolperne; deres maksimale bredder påvirker fordelingen af stolper.
  • Stolpehøjde: Højere stolper giver vinden mere vægtstang. Fundamenterne skal tilsvarende være større.

Vægtilslutning: husets væg som understøtning

Ved en pergola, der bygges op ad huset, erstatter husvæggen de bagerste stolper. Det sparer stolper, men flytter lasten ind i væggen. Kritiske punkter er:

  • Facadeisoleringssystemer (WDVS): Isoleringen bærer ingen laster. Der kræves beslagsystemer til montering gennem isoleringen, som begrænser kuldebroer.
  • Blændmur: En forsatsmur af klinker er ofte ikke dimensioneret til ekstra laster.
  • Letbyggeri og træskeletbyggeri: Fastgørelsespunkterne skal sidde i bærende træ.
  • Rullegardinskasser og overliggere: Her mangler der ofte bæredygtigt underlag.

Hvornår væggen kan bære, og hvornår en fritstående løsning er bedre, forklarer artiklen Pergola med vægtilslutning eller fritstående.

Fundamenter: hvor lasten ender

Stolperne afleverer alle laster til undergrunden – nedad via egenvægt og sne, opad og til siden via vindsug og vindtryk. Gængse løsninger:

  • Punktfundamenter af beton under hver stolpe, funderet frostfrit.
  • Bærende bundplade, hvis der findes en tilstrækkeligt dimensioneret betonplade.
  • Montering på eksisterende terrasse kun, hvis opbygning og bæreevne er kendt.

Ifølge DIN 1054 er mindstedybden for en frostfri fundering 80 cm; regionalt kan der være brug for mere. Hvilken fundamenttype der passer til din situation, kan du læse i artiklen Fundament til pergolaen.

Hvilken dokumentation er fornuftig

Selv en byggetilladelsesfri pergola skal være stabil. Til din planlægning bør du have følgende dokumenter:

  1. Producentens systemstatik: tilladte sne- og vindlaster pr. spændvidde og stolpehøjde.
  2. Stedsbestemt indplacering: snelastzone, vindzone og terrænhøjde på din grund.
  3. Dokumentation for fastgørelse: dyvler eller ankre til væg og fundament med oplysninger om undergrunden.
  4. Fundamentplan: placering, størrelse og dybde af fundamenterne.

I Hessen er der for terrasseoverdækninger desuden krav om en bekræftelse fra en dokumentationsberettiget person inden byggestart. I andre delstater anbefales det at lade en statiker gennemgå projektet senest, hvis du bor i en høj snelastzone, hvis pergolaen er meget stor, eller hvis den forbindes med husvæggen.

Eksempel: Sådan ændrer målene konstruktionen

To pergolaer med samme areal kan være statisk meget forskellige:

  • Variant A: 4 m bred, 5 m dyb. Lamellerne spænder over 4 m, bjælkerne på langsiderne over 5 m. Fire hjørnestolper er nok ved mange systemer.
  • Variant B: 6,5 m bred, 3 m dyb. Arealet er næsten det samme, men bjælkerne på forsiden spænder over 6,5 m. Ligger systemets spændviddegrænse under det, er der brug for en midterstolpe – og dermed endnu et fundament.

Til brug i hverdagen kan variant B alligevel være det bedste valg, fx ved en lang, smal terrasse. Det vigtige er, at du tager konsekvenserne – ekstra stolpe, ekstra fundament, ændret afvanding – med i planlægningen og ikke først opdager dem ved monteringen.

Typiske planlægningsfejl

  • Spændvidden udnyttes helt til grænsen: En pergola, der kun lige akkurat holder i beregningen, levner ingen reserve til hårde vintre eller senere ekstraudstyr.
  • Eftermonteringer glemmes: Glasvægge og screens øger vindens angrebsflade betydeligt.
  • Vægopbygningen er ukendt: Uden kendskab til vægkonstruktionen er en sikker tilslutning ikke mulig.
  • For små fundamenter: Vindsug undervurderes ofte; fundamentet skal også forhindre, at pergolaen løftes.
  • Fald overset: Hælder terrassen, er stolperne ikke lige lange. Det skal ligge fast, før du bestiller.

Tjekliste til den statiske planlægning

  1. Fastlæg målene: bredde, dybde, stolpehøjde.
  2. Find snelast- og vindzone samt terrænhøjde.
  3. Vælg monteringsform: fritstående eller med vægtilslutning.
  4. Få vægopbygningen kontrolleret, hvis pergolaen bygges op ad huset.
  5. Planlæg senere sideelementer ind allerede nu.
  6. Afklar fundamenttype og frostdybde.
  7. Rekvirer producentens dokumentation og inddrag om nødvendigt en statiker.

Næste skridt

I pergolakonfiguratoren vælger du bredde mellem 2 og 7 m, dybde mellem 2 og 10 m og stolpehøjde mellem 2 og 3,5 m. Konfiguratoren tager højde for systemets spændviddegrænse og tilføjer automatisk stolper. Har du spørgsmål om statikken i dit projekt, eller har statikere brug for at stille uddybende spørgsmål, kan du kontakte os via kontaktformularen; håndværksvirksomheder og bygherrer kan desuden oprette en B2B-konto med mængderabatter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor stor må spændvidden på en aluminiumspergola være uden midterstolpe?

Det afhænger af profilsystemet, lamellernes længde og belastningerne på stedet. Hvert system har en maksimal fri spændvidde; ud over den kræves en ekstra stolpe eller en kraftigere bærebjælke.

Kræver en byggetilladelsesfri pergola en statisk dokumentation?

Alle pergolaer skal være stabile. Om en formel dokumentation er påkrævet, afgøres af den enkelte delstat – Hessen kræver fx for terrasseoverdækninger en bekræftelse fra en dokumentationsberettiget person.

Kan jeg montere en pergola på enhver husfacade?

Nej. Væggen skal kunne optage belastningerne. Ved facadeisoleringssystemer (WDVS), klinkerforblændinger eller lette vægge kræves særlige beslag eller en fritstående udførelse.

Hvorfor er en midterstolpe ofte et krav ved store pergolaer?

Nedbøjningen af en bærebjælke vokser mere end proportionalt med spændvidden. En ekstra stolpe halverer den frie længde og reducerer bøjning og belastning markant.

Kilder

  1. DIBt: Tekniske byggebestemmelser (MVV TB) og lastzoner(åbner i ny fane)
  2. Friedrich Datentechnik: Grundlæggende viden om snelast iht. DIN EN 1991-1-3/NA(åbner i ny fane)
  3. Fachverband Rollladen + Sonnenschutz: Bestemmelse af vindlaster (TR, april 2024)(åbner i ny fane)
  4. Byen Münzenberg: Vejledning til byggeprojekter uden byggetilladelse iht. § 63 HBO(åbner i ny fane)

Klar til dit projekt?

Konfigurer dine produkter efter mål, og se prisen med det samme – eller skriv dine spørgsmål til os.

Forsidebillede: Snelast på pergola: Snelastzoner forklaret
Pergola & byggeregler

Snelast på pergola: Snelastzoner forklaret

Hvilken snelast skal en pergola kunne bære? Snelastzoner efter DIN EN 1991-1-3/NA, formler, omregning til kg/m² og regneeksempler til dit lameltag.

7 minutters læsning

Vi bruger teknisk nødvendige cookies, så shop, konfigurator og indkøbskurv fungerer. Med dit samtykke bruger vi desuden Google Analytics til at måle rækkevidde samt marketingsignaler til annoncering. Du kan til enhver tid ændre dit valg nederst på siden. Mere i privatlivspolitikken