Ventilationskoncept efter DIN 1946-6 ved vinduesudskiftning: krav, indhold og løsninger
7 minutters læsning
Et ventilationskoncept ved vinduesudskiftning er efter DIN 1946-6 foreskrevet, så snart mere end en tredjedel af de eksisterende vinduer i et en- eller flerfamilieshus udskiftes. Konceptet undersøger, om luftudskiftningen gennem de tilbageværende utætheder stadig er tilstrækkelig til fugtbeskyttelsen. Hvis den ikke er det, kræves en ventilationsteknisk foranstaltning – fra en falsventil i vinduet til et ventilationsanlæg.
Konceptet beskytter først og fremmest mod skimmelsvamp og er samtidig en forudsætning for, at støttede foranstaltninger kan dokumentere fugtbeskyttelsen.
Hvorfor et ventilationskoncept giver mening ved vinduesudskiftning
Gamle vinduer er ofte utætte. Gennem fugerne sker der en konstant, uplanlagt luftudskiftning, som koster varme, men som også fører fugt væk. Nye vinduer med omløbende tætningslister og lufttæt tilslutning reducerer denne udskiftning kraftigt. Uden en tilpasning af ventilationen stiger luftfugtigheden, og på kolde steder kan der opstå skimmelsvamp.
Ventilationskonceptet besvarer et enkelt spørgsmål: Er luftskiftet gennem de tilbageværende utætheder tilstrækkeligt til, at der heller ikke opstår fugtskader, uden at beboerne udlufter aktivt? Hvis ikke, skal der rettes op.
Hvornår DIN 1946-6 foreskriver et koncept
Normen skelner mellem nybyggeri og modernisering:
| Situation | Ventilationskoncept foreskrevet? |
|---|---|
| Nybyggeri | altid |
| Udskiftning af mere end 1/3 af vinduerne (enfamilieshus og flerfamilieshus) | ja |
| Ny tætning af mere end 1/3 af tagfladen (enfamilieshus) | ja |
| Udskiftning af enkelte vinduer under 1/3 | ikke foreskrevet, men tilpas udluftningsvanerne |
Det afgørende er andelen af de eksisterende vinduer. Hvis du planlægger at udskifte vinduerne i etaper, bør du tænke konceptet ind allerede i første etape, så løsningen senere ikke strander på enkelte rum.
Retlig status
DIN-standarder er ikke love. DIN 1946-6 regnes dog som en anerkendt regel for god byggeskik. Det har praktiske konsekvenser: Opstår der fugtskader efter en vinduesudskiftning, undersøges det i en tvist ofte, om teknikkens stand er overholdt. Mange fagvirksomheder gør derfor deres kunder skriftligt opmærksom på nødvendigheden af et koncept.
For støttede foranstaltninger bliver det mere konkret. De tekniske mindstekrav i BEG EM (den tyske bundesförderung for effiziente Gebäude – enkeltforanstaltninger) kræver dokumentation for tilstrækkelig fugtbeskyttelse, hvis foranstaltningen øger lufttætheden, og henviser her til DIN 1946-6. Også ESanMV (den tyske forordning om skattefradrag for energirenovering) for skattebonussen efter § 35c kræver, at fagvirksomheden vurderer risikoen for fugtskader og sørger for tilstrækkelig luftudskiftning. Denne artikel erstatter ikke juridisk rådgivning; de respektive støttedokumenter er afgørende.
De fire ventilationstrin
DIN 1946-6 skelner mellem fire trin med stigende luftvolumenstrøm:
- Ventilation til fugtbeskyttelse: Minimumsventilation, der forhindrer bygningsskader som følge af fugt – også når ingen er hjemme. Den skal fungere uafhængigt af brugeren.
- Reduceret ventilation: Hygiejne og bygningsbeskyttelse ved midlertidigt fravær, f.eks. i løbet af arbejdsdagen.
- Nominel ventilation: Den normale drift, når beboerne er hjemme.
- Intensiv ventilation: Kortvarigt forøget luftskifte, f.eks. ved madlavning, bad eller fester.
Til trinnene nominel ventilation og intensiv ventilation må konceptet bygge på aktiv udluftning via vinduerne. Ventilationen til fugtbeskyttelse må derimod ikke afhænge af, at nogen åbner vinduerne. Det er netop her, det afgøres, om der er brug for en foranstaltning.
Sådan foregår beregningen
Konceptet tager bl.a. højde for:
- Bygningsdata: Boligareal, beliggenhed (stærkt eller svagt vindudsat), antal etager
- Tæthed: Hvor tæt er klimaskærmen efter renoveringen? Nye vinduer flytter værdien markant.
- Varmeisolering: En velisoleret bygning har varmere overflader og er mindre udsat.
- Brug: Antal beboere og fugtkilder
Ud fra disse data fremgår det, hvilken luftvolumenstrøm der er nødvendig for fugtbeskyttelsen, og om infiltrationen gennem utætheder er tilstrækkelig. Ligger værdien under, planlægges en ventilationsteknisk foranstaltning. Om huset faktisk er tæt efter udskiftningen, kan kontrolleres med en tæthedsprøvning; læs mere i artiklen om Blower-Door-testen.
Ventilationstekniske foranstaltninger i sammenligning
| Løsning | Princip | Typisk anvendelse |
|---|---|---|
| Falsventil i vinduet | fri ventilation gennem en lille åbning i vinduesfalsen | lille ekstra behov, fugtbeskyttelse |
| Ydervægsventil (ALD) | tilluftsåbning i væggen | supplerende, ofte kombineret med udsugning |
| Udsugningsanlæg | ventilator suger luft ud af bad/køkken, tilluft via ALD | flerfamilieshus, indvendige badeværelser |
| Decentrale enheder med varmegenvinding | enheder i par i ydervæggen | renovering uden kanalnet |
| Centralt anlæg med varmegenvinding | kanalnet, én enhed | nybyggeri, omfattende renovering |
Forbrugercentralen NRW skelner grundlæggende mellem fri ventilation (tværventilation, skorstensventilation) og ventilatorstøttede systemer. Til mange vinduesudskiftninger i enfamilieshuse er enkle foranstaltninger som falsventiler tilstrækkelige; hvilken løsning der passer, kan kun beregningen afgøre. Læs mere om disse små komponenter i artiklen om falsventiler til vinduer.
Et eksempel fra praksis
Et enfamiliehus fra 1970'erne har 14 vinduer, hvoraf tolv skal udskiftes. Det er klart mere end en tredjedel, så efter DIN 1946-6 er et ventilationskoncept foreskrevet. Ydervæggene er uisolerede, taget blev isoleret for nogle år siden, og der bor fire personer i huset.
Beregningen viser, at luftskiftet gennem de tilbageværende utætheder efter udskiftningen ikke længere er tilstrækkeligt til ventilation til fugtbeskyttelse. Planlæggeren foreslår derfor at montere falsventiler i vinduerne i soveværelserne og stuen og at lade den eksisterende udsugningsventilator med fugtstyring køre i det indvendige badeværelse. Vinduerne leveres med ventilatorerne monteret direkte fra fabrikken.
Eksemplet viser to ting: For det første er løsningen ofte langt enklere end et ventilationsanlæg. For det andet skal resultatet ligge fast, før du bestiller, ellers skal ventilatorerne efterfølgende eftermonteres med stort besvær. Tallene og løsningerne er et forenklet eksempel og erstatter ikke beregningen for din bygning.
Almindelige misforståelser
- "Vinduerne kan jo stilles på klem." Vinduer på klem er ikke egnede til fugtbeskyttelse, fordi de afhænger af brugeren og koster meget energi om vinteren.
- "Vi udlufter alligevel morgen og aften." Det dækker nominel og intensiv ventilation, men ikke den brugeruafhængige fugtbeskyttelse, som normen kræver.
- "Et ventilationskoncept betyder et dyrt anlæg." Ofte er falsventiler eller ydervægsventiler nok; et anlæg er kun én af flere muligheder.
- "Det gælder kun nybyggeri." Normen nævner udtrykkeligt modernisering med vinduesudskiftning som udløsende faktor.
Hvem udarbejder konceptet – og hvornår?
Konceptet bør foreligge, før vinduerne bestilles, fordi ventilatorer ofte monteres direkte på fabrikken i rammen eller karmen. Det kan udarbejdes af energieffektivitetseksperter (i Tyskland certificerede Energieeffizienz-Experten), planlæggere af teknisk bygningsudstyr eller kvalificerede fagvirksomheder. Hvis en energirådgiver alligevel er involveret i forbindelse med BAFA-støtten, kan ventilationskonceptet passende knyttes til hans ydelse.
Tjekliste til dit projekt
- Find ud af, hvor stor en andel af vinduerne der skal udskiftes: mere end en tredjedel?
- Bestil ventilationskonceptet, før du bestiller vinduerne
- Kontrollér resultatet: Er infiltrationen tilstrækkelig, eller er der brug for en foranstaltning?
- Hvis nødvendigt: Planlæg ventilatorer, ALD eller anlæg sammen med vinduerne
- Informér beboerne om den nye udluftningsadfærd – Umweltbundesamt (Forbundsmiljøstyrelsen) anbefaler udluftning med gennemtræk flere gange om dagen
- Gem dokumenter til støtte og garanti
Hvis konceptet foreskriver falsventiler eller andre foranstaltninger på vinduet, skal du angive det ved bestillingen. Sammensæt dine vinduer i konfiguratoren, og afklar særligt tilbehør med vores team via kontaktsiden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal jeg have et ventilationskoncept ved vinduesudskiftning?
DIN 1946-6 foreskriver et ventilationskoncept, når mere end en tredjedel af de eksisterende vinduer i et en- eller flerfamilieshus udskiftes. I et enfamiliehus gælder det også, hvis mere end en tredjedel af tagfladen får ny tætning.
Er ventilationskonceptet lovpligtigt?
DIN 1946-6 er ikke en lov, men regnes som en anerkendt regel for god byggeskik. Til BEG-støtten og skattefradraget efter § 35c skal tilstrækkelig luftudskiftning dokumenteres, hvis foranstaltningen gør klimaskærmen tættere.
Hvem må udarbejde et ventilationskoncept?
Fagfolk, der kan vurdere bygninger og ventilation, f.eks. energieffektivitetseksperter, planlæggere af teknisk bygningsudstyr (TGA) eller fagvirksomheder med den rette kvalifikation. Mange vinduesproducenter samarbejder med planlæggere eller bruger producentens beregningsværktøjer.
Hvad koster et ventilationskoncept?
For et enfamiliehus nævnes ofte nogle hundrede euro; prisen afhænger af bygningens størrelse og arbejdsomfanget. Indhent et tilbud, eller spørg din energirådgiver, om det indgår i hans ydelse.
Kilder
- Forbrugercentralen NRW – DIN 1946-6: Ventilér efter koncept(åbner i ny fane)
- Energie-Fachberater – Ventilationskoncept ved udskiftning af mere end 1/3 af vinduerne(åbner i ny fane)
- enwendo – Ventilationskoncept efter DIN 1946-6: krav, omkostninger, støtte(åbner i ny fane)
- ESanMV bilag 4 – Krav til vinduer (fugtbeskyttelse)(åbner i ny fane)
- Umweltbundesamt (Forbundsmiljøstyrelsen) – Hvordan udlufter jeg rigtigt?(åbner i ny fane)
Klar til dit projekt?
Konfigurer dine produkter efter mål, og se prisen med det samme – eller skriv dine spørgsmål til os.